Josefine Baker

Steelband musik stammer oprindeligt fra den caribiske ø, Trinidad.


Den britiske kolonimagt på Trinidad udstedte i 1883 et trommeforbud, for at dæmme op for vold mellem stridende grupper. Dette medførte, at grupperne i stedet anvendte bambuskæppe, som de slog rytmen med, men de havde også den uheldige egenskab, at de var særdeles velegnede som slagvåben.

Endnu et forbud blev udstedt, hvilket satte fantasien i gang, og der blev slået på alt, som kunne give lyd fra sig.


Det var i 1937 at man på det årlige Trinidad karnevals første dag kunne høre lyden af olietønde for første gang, og i årene efter kom der flere Steelbands. Denne betegnelse fik de, eftersom de slog på alt det metalskrot øens militærbaser havde bragt med sig.

Hvem der oprindeligt opdagede mulighederne i at få lyd ud af en olietønde vides ikke, men Winston Spree Simon kendes som en af pionererne. I dag har olietønden udviklet sig til et velklingende og respekteret musikinstrument.

I starten af 1980'erne blev de første olietønder hentet til Danmark af Gladsaxe musikskole, hvorfra Copenhagen Steelband oprindeligt udspringer. I dag har Copenhagen Steelband udviklet sig til Danmarks mest professionelle og seriøse steelband.